For aluminiumslegering spiller kornforfining for at opnå bøde og ensartede ligesikret kornstruktur følgende roller: forbedring af materialets udbyttestyrke; Morfologien, størrelsen og fordelingen af den anden fase ændres, så mikrostrukturfordelingen har en tendens til at være ensartet og segregeringstendensen reduceres; Stressfordelingen langs korngrænsen i processen med plastdeformation forbedres og er ensartet i alle dele for at forbedre behandlingsydelsen. I processen med rullende og ekstrudering er det let at bryde igennem ekstruderingen og forbedre rullende hastighed uden at forårsage revner, hvilket er især nyttigt at eliminere revnerne ved DC -støbning og vandret kontinuerlig støbning af aluminium; Udseendskvaliteten af overfladebehandling af aluminiumsprodukter forbedres, tendensen til at danne striber reduceres, og brugsværdien forbedres; Forbedre korrosionsmodstanden af aluminiumstøbende overflade. Derfor er kornforfining blevet en organisk proces i produktionen af aluminiumstøbegods og profiler.
Kornforfining er behandlingen af at ændre antallet af krystalkerner eller ændre den lineære hastighed af krystalvækst, det vil sige forbedring af metal- eller legeringsstruktur spredning under virkningen af en lille mængde tilsætningsstoffer, hurtig størkning og forskellige fysiske effekter. Det mest basale princip om forfiningbehandling er den heterogene nucleationsteori, det vil sige at øge antallet af nucleation -kerner, så der vil blive dannet et stort antal små krystaller under transformationen fra nucleation til vækst. I den efterfølgende vækstproces vil de kollidere med hinanden, og vækstraten mellem dem vil blive fastholdt hinanden for at danne fine ligestillede krystaller. Det kan ses, at forøgelse af antallet af kerner og hæmning af kornvækst er nøglen til kornforfining. Der er to hovedkilder til nukleationspartikler: endogene nukleationspartikler og eksogene nucleation -partikler. Den endogene nucleation -partikelmetode inkluderer hurtig størkningsmetode, kinetisk metode, forfatningsmæssig underkølingsmetode, dyb underkøling af nukleationsmetode osv. De eksterne nucleationspartikler peger hovedsageligt på tilsætning af kornraffinaderi til smelten.
Da Cibula opdagede, at titanium og bor har en kornraffineringseffekt på aluminium og dets legeringer, er den mest almindeligt anvendte raffineringsmetode på støbestedet at tilføje titanium (bor) indeholdende raffinaderier til aluminium og dets legering smelter. Al - ti - C blev imidlertid foreslået før al - ti - B i slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne og udført mere detaljeret forskning. På grund af den dårlige befugtbarhed af C i smeltet aluminium og den lave tæthed af kulstofpulver er det imidlertid let at flyde og vanskeligt at reagere med Ti i aluminiumsvæsken. Så forberedelsen af al - ti - c mislykkedes dengang. Senere blev det konstateret, at al - ti - b var lettere at forberede. Således blev al - ti - b hurtigt udviklet og forfremmet.
Og i dag får vores virksomhed succesrig gennembrud på Al - ti - c, kun om dens produktion, men også om dens raffineringseffekter. Og for at sammenligne med al - ti - b har vores al - ti - c følgende overlegne forestillinger:
1. Fremragende raffineringsevne, ikke svagere end den øverste al - ti - b, stabile forestillinger, lang forfining effektiv varighed;
2. Kornstørrelsesfordeling er mere ensartet fra kant til kernen i billetterne;
3. Forbedre de mekaniske egenskaber, og forestillinger er mere stabile;
4. Forbedre overfladelysstyrken af aluminiumsprodukter;
5. Forbedre intergranulær korrosionsbestandighed;
6. Tykkelsen på 5xxxoxidskal kunne reduceres, og tykkelsen vil være mere ensartet;
7. Bedre kontrol af komponentsegregering;
8. Optimer ledningsevne;
9. Forbedre VDA -forestillinger;
10. I legeringer, der indeholder ZR og CR, såsom 7xxx, vil dens forfiningseffekter være bedre;
osv.