Indholdet af legeringselementer i denne type legering er generelt mere end i den tilsvarende bearbejdede aluminiumslegering.
Ifølge forskellen mellem hovedlegeringselementer er der fire typer støbt aluminiumslegering.
1) Aluminium-silicium legering, også kaldet "silicoalumina" eller "silicoalumina". Den har god støbeydelse og slidstyrke, lav termisk udvidelseskoefficient, den største variation i støbt aluminiumslegering, og legeringen med den største mængde siliciumindhold er 10 procent -25 procent. Nogle gange er 0,2 procent -0,6 procent magnesium-silicium-aluminium-legering meget brugt i strukturelle dele, såsom skaller, cylindre, kasser og rammer. Nogle gange kan tilsætning af en passende mængde kobber og magnesium forbedre legeringens mekaniske egenskaber og varmebestandighed. Sådanne legeringer er meget udbredt til fremstilling af stempler og andre komponenter.
2) Aluminium-kobberlegeringer, legeringer indeholdende 4,5 procent -5,3 procent kobber har den bedste forstærkende effekt. Passende tilsætning af mangan og titanium kan forbedre stuetemperatur og højtemperaturstyrke og støbeydelse markant. Det bruges hovedsageligt til at fremstille sandstøbegods, der bærer store dynamiske og statiske belastninger og har ukomplicerede former.
3) Aluminium-magnesiumlegering, den laveste densitet (2,55 g/cm3), den højeste styrke (ca. 355 MPa) støbt aluminiumslegering, indeholdende 12 procent magnesium, den bedste styrkende effekt. Legeringen har god korrosionsbestandighed i atmosfæren og havvandet og har gode omfattende mekaniske egenskaber og bearbejdelighed ved stuetemperatur. Det kan bruges til radarbaser, flymotorhuse, propeller, landingsstel og andre dele, og kan også bruges som dekorative materialer.
4) Aluminium-zink-legeringer, silicium og magnesium tilsættes ofte for at forbedre ydeevnen, ofte kaldet "zink-silica-aluminium". Under støbeforhold har legeringen en quenching-effekt, det vil sige "selv-quenching". Den kan bruges uden varmebehandling. Efter modifikation og varmebehandling har støbningen højere styrke. Efter stabilisering er størrelsen stabil, og den bruges ofte til at lave modeller, skabeloner og udstyrsstøtter mv.